Du har interesse for og er god til IT, og du har ambitioner om at blive endnu bedre. Uddannelsen som datatekniker tager i alt 5 år. Det er vigtigt at du som person er udadvendt, selvstændig og engageret.
Blandt de emner, som du vil komme til at arbejde med i løbet af din uddannelse, kan nævnes:
• Drift og support af større og komplekse IT løsninger
• IT sikkerhed
• ITIL (Best Practice for IT Service Mangement)
• PC-installationer
• IT-flytninger
• Brugersupporter både på hardware og software
• Hardware og software installation
• Dokumentation
Du vil komme rundt i alle vores datterselskaber, og du vil få mulighed for at komme i dybden med alle de forskellige funktioner og deltage i det daglige arbejde sammen med gode kolleger.
Som elev har du mulighed for at blive udstationeret et stykke tid i et af vores udenlandske datterselskaber, f.eks. i Sverige.
Uddannelsen skifter mellem ophold på skole og praktik. Du bliver tilknyttet en vejleder, som skriver en uddannelsesplan sammen med dig, og sørger for at følge op på den. Undervejs får du selv indflydelse på din uddannelse og din hverdag.
